23948sdkhjf

Færre vintergæster i Tivoli koster på overskuddet

Antallet af gæster i Tivoli er faldet i 2019, og det har kostet lidt på overskuddet, viser regnskab.

Tivoli har tjent lidt færre penge i 2019 på sin forlystelsespark i København.

Det skyldes blandt andet, at der har været færre gæster end forventet i vintersæsonen.

Det oplyser Tivoli i sit regnskab for årets første ni måneder.

I år er 3,02 millioner gæster gået gennem tælleapparaterne, hvilket er et fald på knap 300.000 over det seneste år.

Der har været 13 færre åbningsdage end i 2018. Samtidig har der været færre gæster til musicals sammenlignet med sidste år.

Det færre antal gæster er dog næsten udlignet af, at gæsterne har brugt flere penge under deres besøg end tidligere.

Samlet lyder omsætningen på 742,4 millioner kroner. Det er stort på niveau med sidste år.

Men i vintersæsonen har der ikke været så mange gæster som forventet, og det trækker altså ned i forlystelsesparkens resultat. Derudover har afskrivninger på investeringer været større end sidste år.

I årets første ni måneder er driftsoverskuddet faldet 14,7 millioner kroner til 44 millioner kroner.

Det regnestykke er dog uden salget af onlinecasinoet Tivolicasino.

Casinoet er solgt til Danske Spil for 134,5 millioner kroner.

Hvis den gevinst tages med i regnestykket, er overskuddet på 132,1 millioner kroner for de første ni måneder af året, når alle regninger er betalt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157